Fra Chachapoyas til Lima

Nu er vi kommet til Lima, har sat teltet op paa et hustag og gaaet i gang med det soede (og dyre) by-liv. Det er en ret saa voldsom kontrast, at komme fra det fattige nord, hvor folk ploejer med okser og en plov af trae, og her til storbyen hvor alt gar hurtigt, og (nogle) folk ser ud som om de har penge nok...


Det saadan en plov de bruger her.

Turen var ikke helt uden eventyr, saa det er bare at starte fra begyndelsen:
Vi tog fra Chachapoyas en sen morgen, med bestemmelsessted; Kuelap. Det er en stor faestning som blev bygget paa toppen af et bjerg (3000 moh) mellem ca 600-1400 (frit efter hukommelsen). Her boede Waru Waru folkene indtil Inkaerne kom og smed dem ned i mudderet. Der er ikke saa meget vand i 3000 meters hoejde, saa naar det ikke havde regnet en stund, maatte folk gaa de 1200 hoejdemeter ned til floden for at hente vand i store krukker... Puha!
Vi tog en minibus fra Chacha som koerte et langt stykke paa en grusvej til Tingo, herfra troede vi at vi skulle tage en bus videre til Maria, men det viste sig ikke at stemme helt. Vi maatte gaa et stykke op af en bjergside til byen Nueve Tingo. Herfra fandt vi saa en bus (efter mange forskellige oplysninger fra de lokale) til Choctamal hvorfra vi indsaa at vi maatte gaa de sidste 20 kilometer. Eller det stod der i hvert fald paa et skilt, men det var de laengste tyve kilometer vi har proevet.
Vi kom os efter noget slid til Maria, en hyggelig lille by ikke saa langt fra Kuelap. Her satte vi op teltet paa en graesplaene, til stor glaede for byens boern der vist ikke havde set saa mange af vores slags, og som var meget imponeret over teltet (det er ogsaa flot!).



En soet gammel dame som vi spurte om veien.
Det er litt anspent stemning paa bildet, for den gamle damen har
nettop mobbet Maltes haandskrift paa det groveste.




Tis paa vej til Maria, som ses i baggrunden. Det ser naert ud
men man bliver snydt og skal gaa 1000km omvej




Tis paa vej til Maria #2



Naeste morgen efter en daarlig nats soevn (byens hunde sloges udenfor teltet hele natten), fortsatte vi videre op ad. Vi havde dog ikke gaaet laenge, foer et tysk par spurgte om vi ville koere med dem i deres autocamper. Det kunne vi ikke sige nej til. Paa den maade kom vi os endelig til Kuelap! Bygningen var fantastisk imponerende, med vaegge op til 19m, og daekkende et areal paa ca 6000m2. Der er forholdsvis faa besoegende og derfor ogsaa faa penge, hvilket betyder at den stadig er daekket af "jungle". Det er ganske synd, da det oedelaegger bygningen men det gav lidt en foelelse af, at man var de foerste til at opdage ruinen.



Indgangen til Kuelap. Hele byen har et
sofistikeret kloaksystem, med et broend i
hver husstand. Al spildvand kommer ud her.



Paa toppen af Kuelap



Der var sat lamaer ud,
til at holde vegetationen nede paa ruinerne



Vi havde laest i vores guidebog, at det skulle vaere muligt at campere under ruinen. Vi spurgte billetkontrolloeren om han vidste om et sted, og straks henviste han os til sin baghave. Saa der satte vi telt op, et stenkast under ruinen og med udsigt ud over Andesbjergene. Helt fint!



Udsigt fra teltet ved Kuelap. Reklamen paa husvaeggen
er en politisk valgplakat, som mange husstande har prydet
deres facade med.



Naeste morgen gik vi den lange tur ned til Tingo af bagvejen. Der er en 10km sti mellem Kuelap og Tingo, med en hoejdeforskel paa 1300m. Det er ret stejlt og vi havde da ogsaa ondt i knae og ben da vi kom ned til Tingo. Tora var saa lemlaestet i foedderne at hun gik som en voldtaget hvalros i en uge.
Herfra skulle vi gerne til Leymebamba. Igen fik vi dybt modstridende oplysninger om hvornaar der skulle gaa en bus (og om der overhovedet gik en), saa vi endte med at tage en der gik halvvejs. Herfra skulle der ogsaa maaske gaa en bus om maaske 2 timer, saa vi drak en kop kaffe og spurgte os rundt. Det endte saa med at vi delte en taxa med tre andre og kom os til Leymebamba.

Leymebamba er kendt for sine soede folk, kolibrier og en masse mumier som blev fundet ikke saa langt derfra. Byen er hyggelig og ganske gammeldags. Det er ligesaa normalt at ride paa hest, eller drive okser gennem centrum, som det er at koere i bil. Folk var venlige og vi fik smagt cuy her for foerste gang. Cuy (eller marsvin, gnaveren for de forvirrede danskere) har vaeret spist i Peru i mange tusinde aar. Vi fik den serveret helstegt, med taender hoved kloer og hale, sammen med en laekker peanutsovs og kartofler. Det var smadder godt og lidt aekelt samtidig.



En soed lille dreng i Leymebamba, vaeldig interesseret i geografi



Det er jo en kolibri!


Efter et par naetter i Leymebamba fortsatte vi mod Cajamarca, med en nat i Celendin (en by som ikke er vaerd at bruge tid paa).
Cajamarca var lidt maerkelig at komme til. Vi havde set i fjernsynet i Chachapoyas, at befolkningen havde spaerret alle vejene ind til byen, i protest mod opfoerelsen af en guldmine ikke saa langt fra byen. Folk er (med god grund) bange for, at omegnens mange floder skal blive forurenet med tungmetaller som bliver brugt til at vaske guldet ud af bjerget.
Lidt baggrund:
http://www.autonominfoservice.net/2011/12/08/opr%C3%B8r-og-undtagelsestilstand-i-peru/
http://modkraft.dk/nyheder/article/militante-maoister-i-peru-vi-har

Regeringen svarede igen med at erklaere undtagelsestilstand (det indebaere bl.a. at borgerrettigheder bliver ophaevet, forsamlinger og politisk aktivitet forbydes), og importere en masse politi og militaer. Der var derfor en ganske anspaendt stemning i byen, men folk forholdt sig passivt.
De voldsomt mange politifolk vidste derimod ikke helt hvad de skulle bruge al deres tid paa, saa de saas ofte i butikker, paa museer og restauranter i fuldt udstyr med AK47 over skulderen og en indkoebspose i haanden. Derudover var der sat en politikvinde i hvert lyskryds til at fortaelle folk hvornaar der var roedt og groent.
Politiet var ikke saa vellidt blandt folk, men de havde vist en ide om at vi synes de gjorde noget fornuftigt. De var i hvert fald opsoegende og venlige, og i et tilfaelde kulminerede lang tids small talk med at en officer koebte kage til os, og proevede at gi os sit telefonnummer.

Paa trods af alt dette var byen faktisk meget hyggelig. Folk gik med fine straahatte og kvinderne i deres traditionelle folkedragt, ofte med en baby eller en boette maelk, paa ryggen.

Nu er vi saa i Lima, hvor vi har fundet et hyggelig hostel hvor man kan campere paa taget til faa penge.
Lima er ganske stort og slitsomt, og dagen forsvinner fort hvis du proever aa ta kollektivtrafikk fra en ende av byen til en annen. Det er ganske dyrt her, men til gjengjeld kan man faa kjoept baade orntlig kaffe og middag med groennsaker, og man kan til og med betale med kort. Saa langt har vi utforsket tre bydeler:
Sentrum, som har gamle hus, trafikkorker og et marked uten fluer.
Miraflores, som har McDonalds, Burger King, Pizza Hut, Starbucks, KFC, rike peruianere og utrolig mange turister. Men ogsaa soete gamle folk som danset i en park.
Og Barranco, her vi bor, og som vi egentlig liker best. Her er det en blanding av rik forstad og hippie-rede, og veldig avslappet stemning.
Malte har faatt diare, og er ynkelig.


Lima er lagt saadan, at der hver eftermiddag kommer en massiv
taage ind over den nordlige bydel.


 

Her har vi slaaet vores telt op i Lima.



Adventsstemning i teltet!
(Takk til mamma Liv og til Inger Marie, som begge
innser at Tora aldri blir for stor til julekalender)



I Lima har politidamerne der fortaeller folk om lyset er groent
eller roedt, faaet et lille taarn sponsoreret af den lokale cola.



Neste stopp blir Ayacucho (for hoyde-akklimatisering), og saa Cusco!
(og husk aa skrive kommentar da, vi maa jo faa en liten beloenning for aa ha skrevet et nytt innlegg)
Koz&klem&kram!