Hardcore travellers

Allright,
Cusco er nok den mest turistede by i hele Peru. Det skyldes mest, at det er herfra mange tar mod Macchu Pichu, den beroemte Inka by. Desuden er der inka ruiner spredt rundt omkring byen. Cusco ligger ca 3400moh, hvorfor det er smart at tage det langsomt med at komme sig derop hvis man helt vil undgaa hoejdesyge. Derfor var destinationen fra Lima (0moh) Ayacucho (2750moh). Om denne vej til Cusco skriver Lonely Planet:

Going to Cusco from Ayacucho via Andahuaylas and Abancay is a tough ride on a rough road rarely used except by the most hardcore travelers

Vi opdagede dog ikke dette foer vi havde koebt billetten. Men vi har dog opdaget at LP har en tendens til at overdrive ting, og bruge voldsomme adjektiver ganske uhaemmet (eye-popping, amazing, drewl-inducing, to-die-for, spectacular). Og vi havde vaeret igennem en lignende hardcore travelling route (igen ifoelge LP) fra Chachapoyas til Cajamarca. Saa det her skulle vi kunne klare...

Ayacucho har tidligere vaeret haerget af den maoistiske terrorbevaegelse Sendero Luminoso (den lysende sti), som fra slut 80'erne til lidt op i 2000tallet proevede at faa folk til at indse at Mao havde ret ved at draebe og terrorisere dem. Dette medfoerte selvfoelgelig voldsomme reprasallier fra en bund korrupt og skydegal regering/militaer og doedstallet blandt civile blev sky hoejt. Dette er kendt som den "interne konflikt" og er et moerkt kapitel i Perus historie.

Men Ayacucho er kommet tilbage nu, og er en hyggelig by i et flot landskab. Den mindede os meget om Chachapoyas, som vi vaeldig godt kunne li. Vi ankom meget tidligt om morgenen, lettere doesige af den tynde luft og en daarlig nats soevn i bussen, men da vi bare havde taenkt os at bruge en dag her, skulle den ikke spildes. Vi tog derfor en combi (en minibus) op til nogle Wari ruiner et stykke fra byen. Ruinerne i sig selv var ikke sygt spaendende, og det viste sig at det var lidt vanskeligt at faa sig en combi hjem. Men selv det klarede vi!

Alle maatte staa ud af bussen paa et tidspunkt,
fordi den  matte koere et stykke uden for vejen

Naeste morgen stod vi op kl 4 for at naa bussen videre mod Andahuaylas (2960moh). Vejene her er smalle, svingede og af grus. Buschauffoerene har travelt og lidt et ry for at drikke paa job. Derfor er det smart at koere om dagen. Turen til Andahuaylas var fantastisk flot, over flere hoeje pas og igennem mange bjerg dale og smaa byer. De billige busselskaber stopper altid paa en bestemt restaurant paa vejen, hvor alle saa kan faa en bid mad og tisset af. Disse smaa steder er ogsaa altid fyldt med frugtsaelgere der hellere spoerg 17 gange for meget om man nu vil have en fersken eller ej. Og der er 15 af dem, saa det bliver mange tilbud.
Men vi kom glade frem til Andahuaylas og fandt et fint sted at bo.

I Peru er de vilde med at lave vilde kager. Her er nogle af de mere afslappede

I Andahuaylas hadde de ogsaa en ruin. Vi tok en combi, og blei litt overrasket da den plutselig stoppet, i enden av veien, og sjofoeren bare pekte opp mot et fjell til stien vi skulle foelge. Dette var ikke en del av planen. Optimistiske som vi var, med toerre Lima friskt i minne, hadde vi lagt igjen regntoyet paa hostellet, og naa sto vi her, i enden av en oede landeveg, i regnet, uten regntoey, og ante ikke hvor hoyt dette fjellet var og hvor langt vi maatte gaa, for alt var skjult av taaken.
Tingene utviklet seg heldigvis bedre enn i Toras skrekk-scenarioer, og etter ikke alt for lenge kom vi fram til en flott ruin. Her soekte vi ly i et lite hus og spiste lunsj, og var glade.
Vakten snakket et merkelig spansk, og fortalte at det hadde bodd 5000 Chankaer i dalen, og denne ruinen var tempelet og husene til det hoyere borgerskap.

Ruinen ved Andahuaylas. Paa toppen er templet, og
terassaerne der op blev brugt til at dyrke afgroeder

Cusco var litt av et sjokk. Vi hadde hoert mange fine ting, og ruinene rundt er riktignok fine, men de som syns byen er saa hyggelig har ikke vaert i de smaa hoyfjellsbyene i Peru. Vi var vant til at folk sa hei til oss paa gaten, var nyskjerrige paa oss, og utrolig hjelpsomme og vennlige. Her ble vi moett av en haer med utrolig innpaaslitne (aggressive) gateselgere. Vi har blitt tilbudt massasje 357 ganger hver, med baade manikyr og pedikyr, stygge bilder, ekte Ray-Ban solbriller til bare 2 kr, akryl-luer av "100% baby-alpakka", skopuss, og alt mulig annet. Det er overraskende vanskelig aa beholde beherskelsen naar den samme gateselgeren forfoelger deg og spoerr igjen og igjen, i tilfelle du har ombestemt deg.

Da det foerste sjokket var overstaatt, og vi begge hadde utviklet et gryende hat til byen (spesielt etter en hel formddag med leting etter riktig buss, der alle vi spurte sa forskjellige ting og sendte oss frem og tilbake, og vi tilslutt gav opp og tok en taxi), begynte Cusco endelig aa vise seg fra en bedre side. Den bedre side var de fire ruiner som laa over Cusco. Paa trods af den dyre taxi tur derop, var de vaeldig fine at se. Foer spaniolerne havde gjort deres indtog i Cusco, laa der 16 store templer over Cusco. I dag er der ca 4 tilbage, alle i daarlig stand da stenene fra templerne blev brugt til at bygge katadraler og huse nede i byen. Her saa man tydeligt hvor imperialistiske spaniolerne havde vaeret.
Inkaerne var enormt dygtige til at forme sten, og bygge uden brug af cement eller lignende til at holde stenene sammen. Paa de vigtigeste bygninger, formede de stenene saaledes at de laaste hinanden i kaotiske moenstre. Dette gjorde de fordi omraadet jaevnligt rammes af jordskaelv, men de klarede at laase stenene saa godt at de kunne modstaa skaelvene (stenene passer saa godt at man knap kan faa et stykke papir ind imellem). Desuden haelder alle vaegge 10-15° og er en smule trapez-formede hvilket goer dem staerkere. Inkaerne kendte ikke til jern, men de fandt massere af meteoritter som har et hoejt indhold af jern. Af disse lavede de mejsler og andet vaerktoej til forabejding af de forholdsivs bloede sten som de brugte til bygningerne.

Inkaernes fantastiske sten bearbejdning.

Om natten vaagnede Malte kl 2 ved at manden i koejen over havde faaet lidt for meget at drikke, og derfor fandt det noedvaendigt at toemme sin mavesaek. Det mest oplagte sted var ud over senge kanten, hvor Maltes rygsaek og alt andet stod. Der blev der natte toejvask.

Toej og andet haenger til toerre efter vask.

Julaften var det et stort julemarked paa plazaen midt i byen, der de solgte baade overdaadige kjoler til Jesus-dokker, fake alpakka-ting, roykelse, plastikdyr med glitter paa, gult undertoy og flotte malerier. Vi brugtete aftenen paa at gaa rundt og kigge paa byen.

Julemarkedet paa Plaza de Amars i Cusco

D. 26. begyndte vi rejsen mod Machu Picchu. Vi valgte den billigeste rute, som er at tage bus om paa den anden side af ruinen end folk normalt kommer fra, og derfra gaa langs nogle jernbane skinner i junglen indtil Aguas Calientes som er byen ved foden af MP. Tora havde det dog lidt kvalmt, saa hun tog toget mens Malte gik langs skinnerne sammen med to irriterende brasillianere.

Langs skinnerne i junglen med de kaere brasillianere.

Vi slog telt op et stykke uden for Aguas Calientes, og gik tidligt i sovepose fordi vi skulle op lidt i fire for at naa MP inden der kom for mange turister. Det oes regnede naeste morgen, saa vi bed taenderne sammen og betalte den sygt dyre bus tur op til ruinerne (alt omkring MP er 2-3 gange dyrere end i resten af Peru), og ankom ca kl 6. Der var ret taaget og ruinerne stod lidt mystisk frem, med klare glimt ind i mellem. Mange folk var der heller ikke saa tidligt.
Vi havde ogsaa koebt billet til at bestige et bjerg som hedder Huayna Picchu som ligger bag ruinerne. Paa toppen er der et tempel ca 240m ov MP, og kaempe god udsigt over byen.

Machu Picchu fra Huayna Picchu

Ruinerne blev aldrig fundet af spaniolerne, og er derfor enormt godt bevaret. Da vice-kongen som boede i byen hoerte om spaniolernes ankomst og haergen i Cusco (det tog ikke lang tid, inkaerne havde et besked system med loebere placeret med 1,5km mellemrum, som bragte alt fra beskeder til frisk fisk fra havet til inka-kongen) forlod alle byen.
Byen har indlagt vand, og terraser med draen til at gro afroeder. Inkaerne var i det hele taget enormt dygtige ingenioerer og astronomer. Flere templer viser ved hjaelp af skygger hvornaar der er sommer- og vinterjaevndoegn og sommer- og vintersolhverv. Efter 8 timer paa MP var vi traette og droppede museet.

Nogen sten var for store til at blive flyttet, saa de blev baer bygget ind i vaeggen.

Jep, Tora var paa MP

Naeste morgen gik vi begge to langs skinnerne tilbage og tog en taxi sammen med 5 andre (fuld bil!) til Santa Maria hvorfra vi fik forhandlet en minibus billigt tilbage til Cusco.

Malte fik foersteklasses saedet i baggagerummet

En av ulempene med Cusco er at man maa planlegge framover, og booke hostel i god tid. Det er vi ikke vant til, og det gjoer alt litt mer komplisert. Da vi den 29. desember bestemte oss for aa ferie nyttaar i Cusco, var alle hosteller fulle. Det billigste vi fant var et 3-stjerners hotell (det var riktignok et veldig billig 3-stjerners hotell, og vi har ingen ide om hvor de fikk stjernene fra).

Vi brukte dagene frem til nyttaar paa aa se ruinene i Pisac, se lokal folkedans, og kjoepe en bussbillett som vi senere fant ut at vi hadde betalt dobbel pris for.

Pisac, en liten inca-ruin som er mest kjent for de utrolig mange jordbruksterrassene.
Det bodde veldig mange folk i dalen, saa for aa utvide jordbruksarealet bygde de
terrasser i fjellsidene og bar fruktbar jord opp hit. For noen arbeidsjern.

En av de mer stilrene folkedraktene pa folkedans-forestillingen,
uten alt for mange paljetter og gull-broderier.

Cusco har ry paa seg for aa vaere "the place to be" i Peru paa nyttaarsaften, og innfridde i stor grad. Det var folkefest paa Plaza de Armas (hovedplazaen) hele natta, med syykt mange folk (10 000?), som alle hadde paa stygge gule hatter, og kastet gul konfetti etter hverandre (Malte har konfetti i haaret enda). Det var ogsaa populaert aa fyre av klase-kinaputter inne i folkemengdene, saa folk loep og hoppet i panikk for aa ikke faa oedelagt klaer og oyne.
Eneste skaar i gleden var at det var regntid, saa det egynte naturlig nok aa regne etter hvert...

Naa er vi i Puno, ved Titicacasjoen, og reiser ut pa sjoen i morra. Vi vet ikke helt hva vi skal forvente, vi har hoert alt fra at det er en forferdelig turistfelle, til at det er et helt fantastisk sted. Sannsynligvis er begge deler sant. Vi har hvertfall tenkt aa reise rundt paa egen haand i vaart eget tempo, og haaper aa kunne komme litt dypere enn man gjoer paa en halvdagstur med turistbyraa og lunsj inkludert. Vi faar se....