Sidst men ikke mindst

For å få litt hverdag igjen, etter mange maaneder med konstant reising, jobba vi frivillig på en økologisk gård i to uker. Eller, vi trodde vi skulle jobbe på en gård, men det viste seg å være et hus med en grønnsakshage. Eierne var kjempehyggelige, og havde et lidt bizart forhold til, hvad som var haardt arbejde og hva man blev staerk af. Dagen startede med morgenmad kl 8, og det varede ca til 9:30. Saa skulle haven vandes og opvasken tages. Derefter var der lidt meget haardt arbejde (fx. at feje gulvet, kloeve braende, lege med hunden, lave muddermix til at bygge hus med). Kl ca 12 var der argentinsk te (mate, noget meget staerk te med mange regler for hvordan det skal drikkes) og kiks til. Det blev vi staerke af. Saa skulle vi varbejde lidt mere, og ca 13:30 kom konen hjem. Hun lavede saa middag og efter det var der siesta til 17. Herefter arbejdede vi 2 timer paa huset, og saa var dagen slut. Vi blev begge lidt rastloese, for vi havde egentlig glaedet os til, at arbejde lidt. Isaer Tora blev meget traet af at feje gulv og vaske op (mens Malte gjorde mande-arbeid).

Huset de byggede skulle primert bygges af matrialer i naerheden. Det bestod af et fletvaerk af tynde pinde, hvor der var gamle vinflasker imellem. Uden paa det, blev der saa klasket en mix af ler, sand og halm. En ret besvaerlig, kedelig og temmelig langsommelig maade at bygge hus paa.

Det var meget hyggeligt, og interessant at komme ind i en argentinsk hverdag, selv om den maaske ikke var saa typisk. Men vi fik da proevet nogle ting som fx. en typisk argentinsk grill-fest (asado) og rigelige maengder mate.



Tora og Laura kliner gjørme på veggen.



 Så gikk turen til Buenos Aires. Det er en hyggelig by, med unntak av all myggen og hundebæsjen. I Buenos Aires har vi:

 sett tango

 hatt piknik i parken

utforsket byen

 

gått på markeder

sett på kunst

spist god mat

og drukket vin. Masse vin!

Nå drar vi snart hjem. Der gleder vi oss til å bli skjemt bort av mødrene våre, og drikke bajere med drengene.



Temanummer: Kaffe

Når man er ute og reiser er jo en stor del av poenget å oppleve den lokale kulturen. Når det gjelder anticuchos, pisco sour, ruiner og folkedans er dette stort sett en underholdende og smertefri affære. Men er du kaffe-avhengig og morratrøtt, og for andre gang på samme dag får servert kaffe uten kaffe, kan fremmede kulturer vise seg fra en mindre attraktiv side.

I begynnelsen var dette en kilde til stor frustrasjon. Spesielt Peru, som eksporterer kaffe, burde jo vite hva det er og hvordan det tilberedes, men vi blei skuffa og irriterte gang på gang. Etter ei stund minka heldigvis kaffe-avhengigheten, og vi klarte til slutt å se det morsomme i situasjonen.

Det mest spennende var at selv om de brukte internationalt kjente kaffe-navn, avvek de fleste fra den europeiske versjonen av drikken, og lagde heller sin egen versjon. Det varierte fra by til by hva en cortado var, men det var tydelig at man innad i hver by hadde kommet til en enighet om hvordan de forskjellige kaffedrikkene skulle tilberedes.

Her kommer derfor en kulturstudie fra Peru og Bolivia, om temaet kaffe. Vi vil presisere at dette kun er et lite utvalg, og at bildene ikke alltid klarer å formidle den av og til elendige smaken. Dette er noe man må oppleve selv.

Malte: Cafe con leche, por favor.
Servitøren: Leche con cafe?
Malte: No no, cafe con leche
Servitøren: Leche con cafe?
Malte: Uhh... Si?

Og melk med kaffe fikk vi. Hun var i det minste hyggelig nok til  å advare oss. 

Varmt vann i koppen, kaldt utvanna kaffe-ekstrakt med sukker i mugga.
Typist nord-øst Peru. 

Varm melk i koppen, pulverkaffe i daasen. Fint nok egentlig, for da kan man selv
ha oppi nok kaffepulver til at det smaker kaffe. Det gjorde den sjelden ellers.
Noen ganger fikk vi bare melk, og maatte spoerre etter pulverkaffen, selv om det
var cafe con leche vi hadde bestilt. 

Sør-Amerikansk cappuchino. Kommer alltid i høyt glass, og er alltd tre-delt.

Er den sånn i Skandinavia også? Jeg har aldri sett en cappuchino i glass jeg.

Kjenner vi noen som er hipster nok til å vite svaret?

I Copacabana, Bolivia, er Cortadoen to-delt, (en kopp varm melk
og en kopp ordentlig kaffe!) og inneholder mer melk enn en gjennomsnittlig
kaffe latte. Dette kjentok seg på 9 av 10 kafeer.Vi syntes det var en god ordning,
for man kan lage den passe sterk selv, og drikke resten av melka til dessert.  

I La Paz var alle kafeene skjønt enige om at det var

høyden på skummet som var det avgjørende. 

Ahh, Argentina!
Her har vi enda ikke fått dårlig kaffe. Vi får riktignok ikke alltid
det vi bestiller, men så lenge kaffen er god er alle glade!
Her kommer kaffen dessuten alltid med et lite shotglass med
farris (danskvand), og en sjokolade eller en shot appelsinjuice.