Hverdagen i Huanchaco

Der har vi startet paa tredje og (maaske) sidste uge her i Huanchaco. Vi har valgt aa vaere her saa lenge for aa ha spansk-undervisning, foer vi drar inn i landet til enda mindre engelsktalende stroek. Vi venter ogsaa paa et telt, som gerne skulle komme i denne uge i posten. Her kommer et langt foredrag om hverdagen vaar her:
(hvis dere trykker paa bildene faar dere se dem paa fullskjerm)



"Malte gjoer lekser"



I den sidste tid har vi vaeret sygt kulturelle og besoegt flere forskellige ruiner. Ikke saa langt herfra ligger Chan-Chan som var chimu folkets hovedby (det er dem foer incaerne). Det er et kaempe omraade paa 14km2, med flere store templer og rester af en del huse. De byggede en ny hovdebygning pr leder, de gamle hovedbygninger blev da til templer. desvaerre er byen meget forfalden, da den er bygget i ler.



Murene i Chan chan er ganske specielle. De hoejeste
var 10m og de er designet til,at kunne modstaa jordskaelv,
derfor den trekantede form. Der er ogsaa mellemrum

i murvaerket saa stenene kan bevage sig.



Templerne i Chanchan er rigt udsmykket. Her med flyvende

pelikaner, og diamantmoenster som symbolisere fiskenet.



I et gammelt vand resovar i Chanchan, bliver der nu dyrket

totora-siv til konstruktion af fiskebaade



Saa har vi vaeret i Huaca de la Luna som var et tempel for moche folket (det er dem foer chimuerne). De havde en lidt anden maade at gribe tingene an paa. De byggede nemlig et nyt tempel oven paa det gamle tempel. Dvs. at de fyldte alle gange og rum med lersten og saa byggede de et nyt stoerre tempel udenpaa. Derved har ornematikken og des lige blevet bevaret ganske godt. Det er dog svaert at faa frem, da man bliver noed til at oedelaegge et tempel for at se det andet.





Formuren paa Huaca de la Luna. Den er meget stoerre end den ser ud.

Oppe til venstre kan man skimte den gamle forvaeg til tempel nr 4.



I Huaca de la Luna er udsmykningen bedre bevaret,
fordi der har vaeret bygget ovenpaa. Her er bjergguden.



Her i Hunachaco faar vi tiden til at gaa med lidt forskelligt. Vi har spansk-timer mandag-fredag, med em hyggelig fyr som heter David. Det har ikke blitt saa mye surfing enda, for vi har blitt sabotert av solbrenthet, diare (Tora), og lite boelger. Vi har ogsaa vaert paa en intens jakt etter fiberrik mat, fom endte med suksess paa loerdag, da vi fikk tak i noe som lignet havregryn! Juhu!



Malte skjermer sitt forbrente ansikt fra solen.



Folk er sykt hyggelige her, og fremmede slaar gjerne av en prat, paa spansk selvsagt. Vi forstaar ikke alltid saa mye, med det er ikke saa farlig, da snakker de bare litt hoyere og gjentar alt en gang til, minst like fort. Vi gleder oss veldig til aa kunne mer spansk! 



Lidt leangere oppe er byen meget fattigere, og der staar en del
halvfaerdige huse (saadan er det for saa vidt ogsaa nede ved stranden).

Hvert andet hus har paabegyndte andenetager som aldrig er blevet faerdige.



 De lokale fiskerne bruker fortsatt tradisjonelle lokale baater av totora-siv. De har ikke seil, men saa padler de heller ikke saa langt ut for aa fiske, maks noen hundre meter. De har utrolig god kontroll over baatene sine, og padler ut gjennom surfeboelgene uten problem.

  

En fisker paa vej ud i sin Caballero de totora.

 

Baatene er ganske lette!







Rummet bagi er til fiskegrej og fangst. Fiskeren sidder overskrevs foran.
 Baadene stilles opp til toerk etter bruk for at sivet skal vare lenger.





Kollektivtrafikken her er ganske interessant. Det er utrolig mange busser og taxier her, sikkert flere busser enn privatbiler. Baade taxiene og bussene er veldig paagaaende naar det gjelder aa praie passasjerer. Saerlig de smaa minibussene, combiene, har alltid en person hengende ut av vinduet rom roper av full hals hvor de kjoerer hen (Huanchaccoo Huanchaccoo Huanchaaccooooooooo!), og proever med alle midler aa overtale folk til aa bli med.

Trujillo er fuld af taxier, som dytter hele tiden af alt og intet.

Maten er helt ok, og veldig billig. Man kan faa en to-retters meny til 10 kr, hvis man bestiller dagens rett. De har ofte to eller tre retter, som de ramser opp fort paa spansk. Vi har hatt en uheldig tendens til aa alltid bestille kylling, fordi pollo er det eneste ordet vi klarer aa oppfatte, saa naa er vi ganske lei av stekt kylling og ris. Som regel lager vi mat selv paa hostellet, av ting vi kjoeper paa markedet i Huanchaco. Da gaar det mest i groennsaker, egg og brun ris. Tora syns nemlig det er litt guffent aa kjoepe kjoett og fisk paa markedet, for det er saa skittent og saa mye fluer der. (Pinglete, jeg vet det. Men jeg har allerede hatt diare en gang.)

Det lokale brennevinet er pisco, og det smaker grusomt. Det minner om veldig daarlig tequila.

Vores faste frugt og groensags-pusher paa markedet. Hun er
flink til at fortaelle om nye groensager.



En ikke helt saa foto-villig fiskedame paa markedet...



Ellers har vi det fint, og nyder det stille liv. Men vi begynder alligevel gerne at ville videre snart. Forhaabentligt bliver det paa loerdag hvis det telt kommer. Der gaar turen mod Chachapoyas og vilde oplevelser i hoejlandet!

Det kan nevnes til slutt at vi har brukt timesvis paa inernettkafe, til en samlet sum paa minst 6 kr, for aa laste opp bildene til denne bloggposten. Saa naa gleder oss til sykt mange hyggelige kommentarer fra dere hjemme!