Salar de Uyuni og ARGENTINA!

Da Tora var blitt frisk dro vi videre til Uyuni, en helt grusom busstur som rista mer enn det gaar an aa beskrive. Saa blei Malte syk, igjen. Og naa begynte vi aa bli rimelig drittlei av Bolivia.

Uyuni er en kjedelig by, og eneste grunn til aa dra dit er for aa se en stor saltoerken som ligger ikke saa langt derfra, og for at koere en tur i en nationalpark.

Vi drog afsted i en jeep med fire andre og skulle se alt muligt spaendende paa 3 dage.
Dag et gik med at se paa nogle maerkelige gamle kaktusser, en kirkegaard for toge og saa den saltoerken. Det er et kaempe plateu som er blevet igen, efter en soe har toerret ud for mange tusinde aar siden. Det er ret specielt, og naar man tar billeder bliver perspektivet helt maerkeligt fordi der er saa meget hvidt.

Dag to var bilen gaaet i stykker saa vi ventede mange timer paa en ny. Heldigvis havde vi baade forsynet os med vin og kort, saa ventetiden var til at holde ud. Da den nye jeep kom og vi havde skaendtes os til en rabat for ventetiden, drog vi videre. Dagen gik med at se paa laguner i fine farver og sten som havde meget maerkelige former paa grund af mineral sammensaetningen og slitage fra sneen som smelter om foraaret.

Vi tok med dette bildet fordi vi syntes vi saa soete ut,
Jada, litt droyt med skjortene. Unnskyld. 

Rare steiner! Det ytterste laget inneholder visst mer jern,
 og  derfor er det sterkere, og blir ikke slitt bort. 

Dag tre saa vi foerst en geyser som egentlig bare var en meget varm kilde (den sprang ikke op) og derefter koerte vi til en lidt mindre varm kilde hvor man kunne bade. Det var vaeldig dejligt!

Da vi kom til Uyuni kunne det snart ikke gaa staerkt nok med at komme til Argentina, saa vi tog en bus samme aften. Paa graensen moedte vi en hyggelig fyr fra Stavanger som havde solgt Skoringen og flyttet til Argentina. Det var lidt styr at komme ind i Argentina, for nogle veje var vasket vaek og saadan, men det gik nu flot og vi kom os til Salta.
Her lagde Malte sig syg igen med 40 i feber og alt muligt, saa Tora kedede sig halvt ihjel. Vi skulle egentlig videre til Mendoza, men maate blive to naetter i Salta. Det er en fin gammel by. Det var et fint foerste indtryk af Argentina, dem kendte forskel paa kaffe Cortado og kaffe latte paa cafeerne, og der var saebe, toiletpapir og toiletring paa toilettet! Der var endda varmt vand i bruseren.

I Mendoza er de skikkelig flinke til aa plante traer! Byen
er paa stoerrelse med Koebenhavn, men hakket groennere.

Saa snart laegen sagde god for at vi maate rejse videre for vi videre til Mendoza. Det er Argentinas vin hovedstad, saa her drak vi en masse vin, og spiste god mad.
En dag lejede vi to cykler og cyklede fra vingaard til vingaard. Det var meget interresant at se hvordan saadan noget bliver lavet, og ikke vaerst at smage paa det heller. Mange gode vin blev smagt. Et par vinfakta som vi har laert:

- en 250l fransk egetoende koster 1000euro og kan bruges ca tre gange
- Af hvide druer kan du kun lave hvidvin (og champagne) mens du kan lave alt af roede druer
- Hvidvin bliver gaeret uden skal, mens roedvin bliver gaeret med skal
- Hvidvin bliver altid drukket naesten ferskt
- Roedvin i flaske maa lagres liggende, og kun hvis proppen er af kork. Der kan vinen aande gennem proppen og holde sig laenge
- 3-7 procent af roedvin der lagres i flaske bliver daarlig
- Fransk eg har smaa porer og derfor faar vinen mere smag af kaffe, chokolade og tobak end hvis den er lagret i amerikansk eg som har store porer (det giver vanilie, kokos og nogle andre smage)

Saa var vi ogsaa paa en  olivengaard og det her laerte vi bl.a.:

- Groenne og sorte oliven vokser paa samme trae, de groenne oliven er blot umodne
- Ferske oliven smager forfaerdeligt. De skal gaeres i kort tid og derefter ligge en stund i salt-lage. De groenne skal vidst i en slags syre bad.

Efter Mendoza tog vi en bus til Bariloche, en fin lille by i Patagonien som har specialiseret sig i, at lave sygt god chokolade og is. Vi undrer os over at folk ikke er smaek fede her, for det smager ustyrligt godt. Det har maaske noget at goere med at rundt Bariloche er der en stor nationalpark, hvor man kan gaa fine ture og se paa bjerge, gletchere (isbreer), soer og alt muligt fint som naturen har lavet.
Saa efter vi havde spist os runde i is og chokolade tog vi paa en gaa tur i bjergene. Foerstedagen var Maltes foedselsdag, og det pis regnede. Vi havde saadan set planlagt at sove i telt, men fordi vi var saa vaade og der tilfaeldigvis var en hytte aaben for vandrere (a la DNT hytte) ved campingpladsen soegte vi ly der. Her lavede vi fin foedselsdagsmiddag og Tora havde smuglet en lagkage og en flaske roedvin med. Det var helt fantastisk!

Dagen efter regnede det stadig, saa den tur over fjellet som vi havde planlagt at gaa var meget farlig ifoelge dem paa hytten. Derfor maate vi gaa de 600 hoejdemeter ned, et godt stykke tilbage og saa op igen. Kortet viste sig gang paa gang at vaere fuld af fejl, saa vi valgte en rute som saa kort ud paa kortet men viste sig at vaere sygt lang.
Bjergene i Patagonien er designet lidt daarligt for vandreture. De haenger ikke saa godt sammen, saa man maa gaa op et bjerg ned i en dal og op igen paa det naeste mange gange paa en dag. Det blir lidt meget naar der er 800m hoejdeforskel paa bjergtop og dal.

Laguna Azul. Gjett hva det betyr? 

Er dette et smart system? 

Skogen var helt full av rirkuler! Malte begersket seg ei
stund, men broyt til slutt sammen og tok med seg  to. 

Elvekryssing i ei syyykt kald elv! 

Turen var enormt flot og vi for kun ordentligt vild en gang. Det var fordi de stoppede med at maerke stien i en skov, og kortet var ganske ubrugeligt. Saa vi brugte 11 timer paa en 7 timers tur. Tora blaere sig fortsat med at hun ikke broed sammen, men det skyldes sikkert den Kondi-kage som Maltes mor havde sendt os.

Premiepils!

Vi har ogsaa laga blautkake (lagkage) for aa feire at vi begge har hatt bursdag. Det gikk overraskende bra aa spise opp hele kaka selv.  

Tora overanstrengte kneet paa turen, og hun maatte derfor ta det ekstra med ro ei stund. Malte blei rastloes bare ved tanken, saa naa er han paa en 3 dagers fjelltur alene, mens Tora slapper av i Bariloche og fordyper seg i den lokale kulturen. Det gaar ganske fint egentlig. Bariloche er en god by aa legge paa seg i.

Mmmm! SYyyykt god is!

Oisann! Enda mer syyyykt god is!

Jepp, riktig. Syyyyykt god sjokolade. 

Vi trives generelt ganske godt i Argentina. Alt er dyrere enn i Peru og Bolivia, men det er stort sett bedre ogsaa, saa da gaar det greit. Vi har slutta aa ha diare, og vi kan drikke vann fra springen uten aa sterilisere det. De lokale snakker riktignok saa rart spansk at vi ikke skjoenner hva de sier, men de er hyggelige, saa det gaar greit. De har god roedvin og god biff, og her i Bariloche har vi til og med funnet et bakeri med grovbroed. Og de har leverpostei!

Naar Malte kommer tilbake skal vi gaa en fjelltur til, i Chile. Den inneholder alle de riktige ingrediensene: vulkaner, varme kilder, geysirer og fine fjell. Gleder meg!